Glasklar kommunikation

Billedet viser et gadescene med en tiggers fødder i øverste del af billedet. På fortovet foran personen er tre papkrus arrangeret i en række med håndskrevne skilte. Fra venstre til højre står der "FOOD", "WEED" og "BEER" på skiltene, hver især med en tilhørende kop placeret på et stykke pap. Koppen ved "FOOD"-skiltet er grøn og ser ud til at indeholde penge, mens de andre to kopper er hvide og indeholder ligeledes mønter. Baggrunden af billedet viser et bymiljø med brostensbelagt kantsten og en grå flisebelagt fortov. Kommunikation medietræning budskabstræning vinkel

MAD eller POT eller ØL. En ungarsk mand på Vesterbrogade, som tydeligvis forstår en ting eller to om budskaber og salg.Manden skriver helt ærligt på sine skilte, hvad han mangler penge til.

Mad og rusmidler.

Det er glasklar kommunikation. Det rigtig smarte er dog, at han tvinger dig til at tænke over både hans og dine valg, og dermed er han allerede i gang med en call-to-action strategi.

Hvad vil du egentlig helst have, at HAN bruger DINE penge på?

Penge til øl? Det er usundt at drikke mange øl, men er det på nogen måde bedre at give ham penge til pot? Vil du støtte det? Er det i virkeligheden mad, du skal donere til?

Skal du overhovedet give ham noget?

Nå, men selvom jeg er en hårdhjertet type, der sjældent giver mønt til en tigger, så var ham her en undtagelse. For hans ønske var enkelt og ærligt, og så tvang hans budskab mig til at overveje, hvad det er for et liv, der leves, når pengene går til mad, pot og øller.

Jeg spurgte jeg ham, hvad han manglede mest af de tre ting.

– Det hele, svarede han.

Fint nok, han fik pengene i hånden. Det tilkommer jo heller ikke mig at vælge, hvad han skal bruge pengene til.

Men fortjent dem – det havde han.