Fin tale og god udsigt

Billedet er taget gennem lyntogets vindue.

Jeg er på vej til Aarhus for at lave budskabstræning med en kvinde, der skal holde en kongrestale for første gang i sit liv. Det er svær tale, fordi hun har en meget skarp kritik af nogle bestemte forhold, og hvis hun er alt for kritisk, risikerer hun at virke lidt aggressiv og støde tilhørerne fra sig. Vi arbejdede hele dagen med indholdet af talen. Lagde lidt humor og nogle personlige oplevelser ind, vaccinerede mod modstandernes argumenter og sørgede for også at pege på en god ting midt i al kritikken. Talen blev meget fin. Nu mangler vi kun at øve, hvordan den skal fremføres.

Og oveni en virkelig spændende faglig opgave fik jeg som bonus en hyggelig tur i hurtigtoget fra København med udsigt til det danske land i de smukkeste sommerfarver.